Yoga for ryggen
Problemer med ryggen er en folkesygdom, og mange danskere døjer hver dag med smerter og stivhed i ryggen, som gør det svært at klare enten job eller huslige pligter.
Yoga for ryggen er en nem og måde at lindre smerterne på og samtidig gøre ryggen så stærk, at man også fremover kan holde rygproblemerne på afstand.
Der findes mange forskellige former for yoga, der fokuserer på ryggen, og en del af øvelserne er så simple og lette at lære, at alle kan gøre det. Det gode ved yoga er samtidig, at du kan gøre det derhjemme i stuen, og det behøver ikke tage mere end 5-15 minutter om dagen for at give en effekt. Alt hvad du behøver er faktisk en god yoga måtte, så du sikrer dig at du har et solidt og komfortabelt underlag at træne på.
På nettet findes der utallige videoer med tips og øvelser til yoga for ryggen, og du kan finde øvelser, der passer specifikt til de områder på ryggen, hvor du har problemer.
8 eksempler på yogaøvelser mod rygsmerter:
- Cow-cat
- Downward-facing dog
- “Udvidede trekant”
- Sphinx-stilling
- Kobra-stilling
- Broen
- Dobbelt-knæet rygsøjle-twist
- Barnets stilling
Mange døjer eksempelvis med problemer i lænderegionen, og her findes der i yoga nogle særdeles effektive øvelser til at strække ryggen ud. Her er en af de mere simple øvelser:
Læg dig ned på maven og hold tæerne i måtten. Løft så overkroppen med hænderne i gulvet, og træk dine skulderblade mod ryggen, mens du slapper af i bagdelen. Denne øvelse kaldes “opadgående hund”, og søger du på nettet efter disse ord, vil du uden tvivl blive ledt hen til steder, hvor du også kan se videoer og billeder af denne og mange andre yoga-øvelser.
Med hjælp fra yoga kan du få bugt med stivhed og smerter i ryggen, og med en lille smule disciplin, varer det ikke længe, før du igen kan gå rundt uden at tænke på rygproblemer. Og ønsker du at gå videre med flere avancerede teknikker – og samtidig få noget social kontakt med andre ligesindede – kan det anbefales at melde sig til et yogahold, hvor underviserne har stor erfaring.
Sidst opdateret 12. april 2022 af Stephanie
Sidst opdateret 12. april 2022 af Stephanie