Kobraen

kobraen

Hvordan laver man kobraen?

Skal du starte til yoga, og vil du gerne lære et par af de yogaøvelser, du sandsynligvis skal lave? Eller vil du bare gerne dyrke yoga derhjemme? Så er kobraen et godt sted at starte. Kobraen er en helt igennem klassisk yogaøvelse, der typisk indgår i de fleste træningssessioner. Ved at lave kobraen får du altså et indblik i, hvad du skal i gang med, når du dyrker yoga.

Men hvis du aldrig har været til en yogatime før, er det ikke sikkert, at du ved, hvordan man laver kobraen. Det kan du læse mere om her. Som en lille bonusinformation kaldes kobraen for Bhujangasana (udtales: boo-jang-gahs-anna) på sanskrit.

Sådan udfører du kobraen korrekt

Inden du går i gang med kobraen, skal du rulle din yogamåtte ud således, at du kan udføre øvelsen på den mest behagelige måde. Herefter skal du gøre følgende:

  • Læg dig på maven på din yogamåtte, så dine ben er samlet og dine fødders øverste del flugter med gulvet.
  • Placér derefter dine hænder med håndfladerne mod gulvet ved dit bryst.
  • Nu skal du sprede dine fingre, mens du presser dine hænder ned i gulvet.
  • Brug også dine hofter, lår og fødder til at presse ned i gulvet.
  • Husk at holde dine albuer tæt ind til din krop.
  • Start med at spænde op i dine baller og lår, mens du løfter hele din overkrop ved at bruge dine rygmuskler. Tag en dyb indånding imens.
  • Vær opmærksom på at det ikke er dine arme, der skal løfte din overkrop. De skal blot støtte let i gulvet, så du kan holde balancen.
  • Hold nu din krop i kobrastillingen i 15 til 30 sekunder.
  • Sænk til sidst kroppen til udgangspunktet, mens du laver en udånding.

Fordele ved at lave kobraen

Der er flere fordele ved at lave kobraen. Den er med til at styrke din ryg, mens øvelsen også gør din ryg mere smidig. Du skal dog ikke forvente, at du nødvendigvis kan komme helt op i strakte arme med det samme. Det kræver nemlig en meget smidig ryg.

I stedet bør du starte med at komme så langt op som muligt. Herefter kan du stille og roligt træne dig op til at strække dine arme mere og mere. Udover at du får strækket din ryg og gjort den stærkere, er der også disse fordele ved kobraen:

  • Din rygsøjle får et godt stræk bagover. Hver ryghvirvel bliver derfor trukket tilbage og forsynet med en god portion blodforsyning.
  • Kobraen er med til at lindre rygsmerter, lumbago og pukkelryg.
  • Øvelsen er med til at aktivere og styrke musklerne i din lænd.
  • Da kobrastillingen åbner dit bryst op, er der mange der oplever, at øvelsen lindrer kroniske astmaproblemer, hvis den udføres jævnligt.
  • Stillingen er god til kvinder, da den er gavnlig i forhold til livmoderen og æggestokkene. Den kan eksempelvis lindre stærke menstruationssmerter.
  • Når du laver kobraen, bliver både de dybtliggende og de overfladiske muskler i din ryg og mave masseret, tonet og styrket. Det abdominale tryk kan lindre forstoppelse.
  • Mens du laver kobraen, øges din krops temperatur, hvilket kan være med til at nedbryde diverse lidelser.

Sidst opdateret 18. december 2021 af Stephanie

Sidst opdateret 18. december 2021 af Stephanie